Indkøbskurv
Antal: 0
Beløb: 0,00 DKK
GÅ TIL KASSEN

Ofte Stillede Spørgsmål


OSS / FAQ - Ofte Stillede Spørgsmål til Andando.dk

Herunder finder du svar på de mest almindelige spørgsmål vi får stillet om handel i vores shop.


Er i ikke e-mærket?
Nej, ikke længere. Vi har været e-mærket i mange år, men i april 2016 opsagde vi abonnementet, da det er blevet for dyrt. Vi lever selvfølgelig også op til deres krav fremover, men har valgt ikke at betale for at få lov til at fremvise deres mærke på vores shop.

Skal en ordre gå gennem jeres online shop?
Ja, for at kunne gennemføre en betaling med kort, skal ordren afgives gennem vores online shop. Dette er ligeså meget for at gøre handlen sikkert for dig, idet bankoverførsel stiller private dårligere retsmæssigt, hvorfor vi ikke tilbyder bankoverførsel til private. Dine penge trækkes i øvrigt ikke, før varen afsendes fra os.

Hvordan fungerer ViaBill?
ViaBill er en selvstændig betalingsmulighed som kan benyttes af Andando.dk´s kunder. Vi har intet med selve betalingen at gøre, men er en ydelse der tilbydes af netop ViaBill. Du kan læse alt om konceptet, her: https://shop.andando.dk/page/viabill-delbetaling-38/

Er det muligt at afhente varer på jeres adresse?
Nej, det er ikke muligt at afhente varer på vores adresse, da vi udelukkende er en internet-baseret forretning.

Er det muligt, at få leveret pr. efterkrav/postopkrævning?
Nej, for det første fordi det kræver ekstra administration og for det andet fordi forsendelserne alt for ofte ikke indløses. Omkostningerne bliver dermed alt for dyre.

Er det muligt, at få pakken stillet i garagen eller lignende?
Nej, idet ansvaret for en pakke er vores, indtil kunden har modtaget den, er det ikke muligt at få pakken stillet, f.eks. i garagen. Der skal altid være en person til at modtage og kvittere for pakken. Er der ingen til stede, lægger PostDK en seddel om at pakken kan hentes på nærmeste posthus.

Jeg har lige lavet en bestilling, men der er mere jeg gerne vil bestille, hvad gør jeg?
Lav en ny bestilling på det du mangler og skriv i ´bemærkningsfeltet´ (ved indtastning af navn mm), at du ønsker ordren slået sammen med den første, så fjerner vi den ene porto manuelt. Hvis din første bestilling allerede er pakket og sendt, kontakter vi dig inden vi sender din anden bestilling.

Kan jeg ændre min ordre efter bestilling?
Ja, men med forbehold. Da vi ekspederer din ordre hurtigst muligt, er det altafgørende at du kontakter os hurtigt. Er en vare allerede blevet graveret eller sendt, kan der naturligvis ikke ændres i ordren.

Den tekst jeg har bedt om at få indgraveret i en vare, havde desværre en stavefejl
(eller grammatisk fejl), burde I ikke have set det og derfor lave en ny uden beregning?

Nej! Den tekst du har bedt om at få indgraveret, bliver kopieret direkte fra din ordre og over i vores graveringssoftware, derfor ´læser´ vi ikke altid teksten og selvom vi gjorde, så er ´fejl´ ofte bevidst fra kundens side, idet teksten har en ´underforstået´ betydning for kunden eller personen der skal modtage varen.

Hvorfor har jeg ikke modtaget en ordrebekræftelse på email?
Det kan der være forskellige grunde til. Forkert indtastet email adresse, opsætningen af spamfilter eller din mailbox er fuld (mail-udbydere, som f.eks. hotmail.com, har en max. grænse for hvor meget du kan have i din mailbox).

Hvor hurtigt bliver varen sendt?
Vi ekspederer din bestilling inden for 1-2 hverdage. Der tages dog forbehold for ferie (som oplyses i shoppen) og ved ekstrem travlhed, så som i december, hvor vi af naturlige grunde altid har meget travlt.

Jeg nåede ikke at afhente pakken i DAO / GLS-Pakkehoppen eller på posthuset, hvad gør jeg?
Når pakken er kommet tilbage til os, vil vi meget gerne sende den igen. Dette vil koste en ny porto, som du bedes betale via MobilePay eller bankoverførsel, efter nærmere aftale.

Jeg har modtaget min bestilling, men der mangler en eller flere varer, hvad gør jeg?
Vi gør vores yderste for at det ikke sker, men fejl kan alligevel forekomme. Kontakt os, så vi kan udbedre fejlen. Manglende varer fremsendes selvfølgelig uden ekstra portoomkostninger for dig.

Jeg har modtaget min bestilling, men der er fejl på en eller flere varer, hvad gør jeg?
Selvom vi normalt efterser varerne før afsendelse, kan dette forekomme (nogle gange opstår skaden under forsendelsen). Kontakt os, så vi kan aftale nærmere om en eventuelt returnering til os. Vi refunderer selvfølgelig dine returomkostninger ved berettiget returnering.

Jeg har fortrudt købet, kan jeg returnere varen personligt på jeres adresse?
Ja, men kontakt os inden, så du er sikker på at der er nogen til at tage imod dig.

Jeg har købt med Mastercard og mine penge er spærret!
Hvis du har fortrudt dit køb (eller returneret en vare), krediterer vi det kort du betalte med ved bestillingen. Alt efter typen af kort, kan dine penge være spærret, selvom vi har annulleret ordren. Dette er ikke noget vi gør, men derimod din bank, så du skal henvende dig til din bank for at få pengene ´frigivet´. Du kan læse mere om dette på E-mærkets hjemmeside, her: https://www.emaerket.dk/forbruger/bliv-en-bedre-onlineshopper/reservation-paa-mastercard

Sælger i til andre lande end Danmark?
Nej - vi sender kun til adresser i Danmark.

Bruger i Cookies?
Ja, det er umuligt at drive en webshop uden brug af cookies. Du kan læse alt om vores brug af cookies her: cookies information

Klagemuligheder!
En klage over en vare eller tjenesteydelse købt hos Andando.dk kan indgives til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby. Du kan klage til Center for Klageløsning via www.forbrug.dk. EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mail adresse kontakt@andando.dk



Andando ApS - Druedalsvej 7 - 3630 Jægerspris - Telefon 70 40 03 93 (man-fre 10-15) - E-mail kontakt@andando.dk - CVR-nummer 32780393
Klik her for vores mobilside