Indkøbskurv
Antal: 0
Beløb: 0,00 DKK
GÅ TIL KASSEN

Guide til indgravering


Indgravering hos Andando.dk


Ved at få indgraveret en tekst, f.eks. et navn,en kærlighedserklæring, en sød hilsen eller et statement, gør du gaven personlig og unik. Personlige gaver viser, at man har gjort ekstrameget ud af gaven til netop ham eller hende.

Herunder beskriver vi hvad der kan lade sig gøre og hvordan du laver en bestilling af en gave med indgravering.


Kan der graveres logo?
Logo graverer vi også, hvad enten det er dit firmalogo eller anden form for logo. Størrelsen på gravering af logo, er normalt max. 4x4 cm, afhængig af gaveartiklen.

Kan der graveres farver?
Nej, farver kan ikke indgraveres. Emnets overfladebehandling og materiale, er afgørende for hvordan graveringen fremtræder. Er emnet metalfarvet, bliver graveringen lysere eller mørkere end emnet. Er det et farvet produkt, bliver graveringen typisk metalfarvet, fordi metallet under farven kommer frem.

Hvilke varer kan graveres?
Næsten alle små emner som: visitkortetuier, kreditkortholdere, pengeclips, lightere, cigaretetuier, nøgleringe, kuglepenne, brevåbnere mm. Det fremgår af gaveartiklerne i shoppen, om det kan graveres som standard.

Hvordan graveres tekst eller logo?
På alle de varer der kan graveres, er der oplyst hvor mange linier og hvor meget tekst pr. linie, der er plads til. Er der plads til flere linier på det ønskede produkt, bliver det oftest pænest at dele teksten op - jo mindre tekst der er pr. linie, jo større kan teksten indgraveres!

Ønsker du et hjerte eller en stjerne indgraveret, skal du i din tekst blot skrive (H) for hjerte og (S) for stjerne, f.eks. sådan her: Jeg elsker dig (H)

Gravering af logo, kræver et bestemt filformat (PDF / AI). Har du ikke logoet i et af de formater, kan vi normalt selv konvertere din fil til det rigtige format. Dette kræver dog et logo med ´rene´ linier og farver der er klare og ikke ´fader´ ud, altså farver der ikke går fra f.eks. mørkeblå over til lyseblå eller lignende. Se her hvad vi mener med rene linier og klare farver: logo-gravering

Hvordan bestiller jeg en personlig graveret gave?
På de gaveartikler der kan graveres, er der mulighed for at vælge ´gravering?´ i en drop-down boks. Vælg den ønskede gravering og udfyld de relevante felter. Hvis du ønsker logo indgraveret, skal logoet mailes til os, ved svare tilbage på den ordrebekræftelse du modtager efter bestillingen er gennemført.

Hvor meget koster gravering?
Det afhænger af gaveartiklen og hvad der skal graveres. Prisen er angivet ved hver enkel vare.

Specialopgaver!
De gaveartikler hvor du ikke har mulighed for at vælge ´gravering´, kan ikke graveres som standard. Vi har dog mulighed for, at få det graveret hos vores samarbejdspartner. Idet varen skal ud af huset og graveres på anden måde, bliver det dyrere, hvilket i praksis vil sige, at det typisk kun er for firmaer der skal have graveret et større antal af en gaveartikel. Vi giver gerne tilbud på forlangende, så kontakt os venligst.

Forbehold!
Vi graverer kun egne varer og vi forbeholder os retten til at afvise en opgave, hvis vi finder tekst eller logo upassende. Det er dit ansvar at have rettighederne til at benytte det fremsendte logo. Ved køb af varer med gravering, er der ingen fortrydelsesret, men der ydes naturligvis fuld reklamationsret (hvis produktet f.eks. er defekt).

Spørgsmål?
Har du spørgsmål til ovenstående, så kontakt os gerne - 70 40 03 93 - kontakt@andando.dk




Standard skrifttyper vi bruger til indgravering af tekst



Andando ApS - Druedalsvej 7 - 3630 Jægerspris - Telefon 70 40 03 93 (man-fre 10-15) - E-mail kontakt@andando.dk - CVR-nummer 32780393
Klik her for vores mobilside